Alt kan ske med en Legehelt

En lille dreng har ligget i en hospitalsseng i flere dage. Hans øjne er triste, og der er ikke meget mimik. Personalet har advaret om, at han nok ikke har lyst til at lege. Men iført en regnbuefarvet trøje og med en badebold under armen, viser legehelt og ergoterapeut Emma Hørlyk, at alt kan ske.

Det er en kedelig og grå januardag, men modsat vejret er ergoterapeut Emma Hørlyk farverig fra top til tå. Hun har en regnbuefarvet trøje på med legeheltens logo på maven, og bag sig trækker hun en vogn proppet med alverdens legetøj. Det er nemlig hendes første dag som legehelt på Hvidovre Hospital.


Emma blev færdiguddannet som ergoterapeut i 2020 og har altid drømt om at arbejde med børn, men det har været svært at finde den rette vej ind i feltet. Nu har hun endelig fået chancen som legehelt, hvor hun skal få indlagte og udsatte børn til at lege og bevæge sig ved at bruge sin faglighed. På den kolde januardag går Emma rundt på gangene på Hvidovre Hospital sammen med en erfaren kollega, der skal lære hende op og vise hende rundt.


En af dagens første opgaver er en 3-årig dreng, der har ligget i sengen i flere dage. Igennem døren til stuen ser Emma, at han ligger helt stille. Hans øjne er triste, og der er ikke meget mimik. Personalet har advaret om, at han nok ikke har lyst til at lege og nok maksimalt vil kunne kaste en bold. Hun træder forsigtigt ind med en badebold under armen og siger højt:

”Hej. Jeg hedder Emma, og jeg er legehelt. Jeg tænkte, om du kunne have lyst til at lege med mig?”

Rejser sig pludseligt op

Drengens reaktion er øjeblikkelig. Øjnene, der før var tomme og triste, lyser op, og et stort smil breder sig over hans ansigt, da han får øje på vognen fyldt med legetøj. Han sætter sig op og begynder at klappe i sine små hænder af begejstring. Emma spejler hans glæde og klapper også i sine hænder.


En pårørende løfter ham forsigtigt op fra sengen og ned på gulvet. Emma og drengen starter med at trille badebolden frem og tilbage, men drengen vil mere. Han rejser sig usikkert og svajende, men han står op. Han tager fat i vognen og roder igennem alt legetøjet. Emma finder en flaske sæbebobler i vognen og træder et par skridt tilbage. Han går hen til hende uden at holde fast i noget. Emma tager forsigtigt fat i hans hånd, så han ikke falder, imens han ivrigt prøver at poppe de sæbebobler, hun puster store og glinsende.


Grinene kan høres langt ude på gangen. Det er ikke lang tid, at Emma er sammen med ham, men det er nok tid til, at Emma kan se, at han har skjulte færdigheder og evner, som ikke var blevet opdaget, hvis ikke han var kommet op af sengen.


En meningsfuld hverdag som legehelt

Personalet på afdelingen er meget overrasket, da de hører, at drengen har leget og har stået uden støtte.


De næste par gange Emma besøger drengen, kan han endnu mere. Når han ser hende, rækker han armene ud, så hun kan bære ham ned fra sengen. De leger med NERF guns, store blå og orange legetøjspistoler, som han skyder legoklodser ned med. I legen skal han selv finde legoklodserne og placere dem rundt i rummet, hvilket er med til at styrke hans balance, stabilisere hans krop og træne hans finmotorik ved at fastholde fokus på en genstand og benytte hænderne til at håndtere redskaberne. Noget, hun som ergoterapeut, ikke kan lade være med at observere, bliver bedre og bedre for hver gang, hun ser ham.


”Drengen ender med at blive udskrevet langt tidligere, end personalet havde turde håbe på, fordi jeg videregiver, hvor meget han er i stand til selv. Det er en kæmpe succes at kunne fortælle dem, at han kan meget mere, end de tror,” siger hun.


”Det er virkelig en anerkendelse af mig og min faglighed som ergoterapeut, fordi jeg bliver et slags mellemled, der gennem leg og bevægelse kan observere barnet og finde ud af, hvad børnene kan, og hvad de har svært ved. Den viden kan jeg give videre til sygeplejerskerne. God kommunikation er en gave til alle parter, og det er jo virkelig fedt, at jeg observerer noget, de kan bruge. Det var essentielt, at han kom mere på benene, hvis han skulle udskrives og komme hjem til vante omgivelser”.

Oplevelsen med drengen har bekræftet Emma i, at hun gerne vil arbejde med børn.

”Det er enormt meningsfuldt at være legehelt, hvor jeg kan bruge min faglighed som ergoterapeut på børneområdet. At jeg på så kort tid kan gøre så meget for et barn. Jeg kan skabe glæde og grin i en dreng, der blot få minutter forinden havde været helt tom og uden mimik,” siger hun.


”Det er især meningsfuldt at være legehelt, når jeg på vej hjem kan genkalde mig de mange smilende børneansigter. Men også når forældrene beder mig om at komme med ind til en undersøgelse, fordi de kan mærke, at det beroliger børnene. Det betyder også meget, at jeg som legehelt har fået en større viden om børn, og det har jeg altid gerne villet”.


Bruger altid leg i sit arbejde som ergoterapeut

Selvom det er et stort plus at have ergoterapien i bagagen som legehelt, er det vigtigste i jobbet at få barnet til at have det sjovt.


”Legeheltens vigtigste formål er at give børnene ret til leg og bevægelse, selv når de er indlagte, så de kan mærke, at der stadig er plads til at være børn. Selvom min rolle handler om at skabe glæde, kan jeg ikke lade være med at bruge min faglige baggrund som ergoterapeut i alt, hvad jeg gør. Jeg indgår ikke som personale, men jeg kommer for at lege med det indlagte barn, hvilket er med til at give en positiv oplevelse af at være indlagt,” siger hun.


For legeheltene handler det særligt om at skabe et frirum gennem leg og bevægelse, for det kan få børnene til at komme i en flowtilstand, hvor de glemmer tid og sted - og dermed også deres sygdom.


”Det er vigtigere, end at de har rykket sig så og så meget, når vi er færdige,” forklarer Emma.


Men derfor ligger det alligevel naturligt for Emma at blande øvelser fra ergoterapien ind i legene. Fx sanseøvelser og motoriske øvelser.  Det plejede hun også at gøre på sine tidligere arbejdspladser, hvor det omvendt kunne være en genoptræning for voksne, der ofte blev spicet op med leg.


”Personligt er jeg selv et stort legebarn, så det har også ligget naturligt til mig, og det betyder meget, at jeg bare kan være mig selv. At jeg kan møde ind som Emma og kan bruge det i mit arbejde”.


Tværfaglig sparring gør en klogere og bedre

Emmas positive oplevelser med børnene understøttes også af det stærke fællesskab blandt legehelte-kollegerne, der hjælper hende med at blive bedre for hver gang.


”Vi har det godt sammen som kolleger. Vi sparrer med hinanden på tværs af faggrupper. For mig er den viden, jeg kan få fra andre faggrupper, meget interessant og brugbar. På en introvagt blev jeg fx vist rundt af en idrætsuddannet, og han havde bare så mange gode lege. Når jeg spurgte ind til legene, havde han en uddybende faglig begrundelse,” fortæller hun.


”Selvom det ofte bare lød som en sjov aktivitet, var der lagt så meget tanke bag. Det var virkelig givende for mig, men jeg kunne samtidig som ergoterapeut give ham effektive sanse-lege som han var helt op og ringe over. På den måde gør vi hinanden bedre og klogere”.


Emma håber, at de tværfaglige legehelte er her for at blive.


”De fleste børn kommer forbi hospitalet på et tidspunkt. Det gør bare hele oplevelsen bedre for dem, at der er legehelte, der kan lege med dem og få dem til at grine".

Dyk ned i andre

Udvalgte fortællinger

Micki - Radiograf

Når dødsårsagen eller identiteten er ukendt, træder Micki til. Med sin ekspertise i avanceret billeddiagnostik hjælper han retsmedicinerne med at få præcis information om, hvad der kan have forårsaget døden.

Julie - Bioanalytiker

Som børnespecialiseret bioanalytiker spiller Julie en vigtig rolle, når uret tikker, og børn skal have vigtig behandling. Når børnene stikkes, er der langt mere på spil end hos voksne.

Gitte Sparke - Sygeplejerske

Telefonen ringer i lommen på sygeplejersken Gitte. Det betyder, at der er en kritisk syg kirurgisk patient på vej ind til hospitalet. Gitte og hendes kolleger gør sig klar på traumestuen. Patienten har livstruende tarmstop, så tiden er afgørende. Se, hvordan det ender i videoen.

Natasja Prior - Fysioterapeut

Mange anorektiske patienter vil ikke i vandet, fordi de føler sig blottet i badetøj. En ung patient skal bare ikke bede om det, siger hun til Natasja, fysioterapeut på en psykiatrisk akutafdeling for spiseforstyrrede. Her har hun kropsterapeutiske grupper - en af dem i bassin. Se, om det lykkes i videoen.

Din Sundhedsfaglige

A-kasse er Danmarks billigste a-kasse

Pris kun 470 kr/md*

*fradragsberettiget

Den foretrukne arbejdslivskasse for sundhedsfaglige selvstændige,

akademikere og bachelorer. Danmarks billigste a-kasse.

Allerede medlem?

Vi står klar, hvis du er udfordret på sundhed og trivsel, eller hvis du

ønsker at udvikle din karriere og arbejdsliv.